Historie

De grundlæggende fysiske rammer er lagt ved Albertslundhusets etablering i 1974, hvor kulturhuset blev indviet med to biografer, et overdækket torv (agora´en), og hovedbiblioteket.
Efter en kort periode med premierestatus for en række film, blev det en reprisebiograf og et arrangementssted for gratis-koncerter og møder.
I slutningen af 70´erne og starten af 80´erne kom der flere og flere betalingsarrangementer med umiddelbar og voksende succes. Biografmarkedet forblev uforandret. De store festuger kom til. Primært i perioden 1981-1986.
Første ombygning i 1984 skabte den nuværende selvstændige teater-koncertsal og tilhørende foyer - primært skabt til den succesrige rytmiske, danske rockscene.
En ny facet blev meget hurtigt teaterscenen og gæstespillene, og i forbindelse med kulturbyåret 1996 blev næste ombygning færdig - denne gang primært med sigte på teater, bl.a. med scenetårnet og ny akustik i teatersalen.
Navnet blev ændret fra Albertslundhuset til MusikTeatret Albertslund.
I samme periode var det lykkedes at opnå en markant premiere-profil på biografområdet.

3. ombygning blev, efter forsinkelser, afsluttet i starten af 2008 - denne gang primært en ny-etablering af den mindste biografsal, en række forbedrede sidesceneforhold, en bedre logistik, nye kontorer og på publikumssiden - forbedrede toiletfaciliteter og påbegyndt, bedre ventilation.

I 2010 er der foretaget en række yderligere ombygninger fra en projekteret 4. etape med forbedring af den store biografsal, etablering af en sammenhængende foyer for teater og biograf og en facaderenovering.

Lillebio Hjem

© MusikTeatret Albertslund    •    Bibliotekstorvet 1-3    •    2620 Albertslund    •    Telefon: 4364 0244    •    E-mail: kontor@mute.dk