Jorden Rundt

Børn Musik

Malene går ombord i morfars gamle rejsekuffert og tager publikum verden rundt gennem ord, sang og musik. Publikum får endda indflydelse på, hvilke lande turen skal gå til! Undervejs får du måske svar på, hvordan lotusblomster kan opfylde dine inderste ønsker, eller hvorfor de kaster med farver i Indien. Oplev ‘De dødes dag’ i Mexico eller en sladrefest på Trinidad, slap af på Copacabana eller slip dansefødderne løs i Ghana.

Fortællingerne foldes ud i en hvirvelvind af fortællekunst, råswingende spil og sang, vilde soli, livlig dans langs stolerækkerne og meget mere?

Jorden Rundt rykker ind i Storebio og skaber en teaterkoncert for børn og familier med farverig scenografi, interaktion, skuespil og musik som ikke bare underholder, men også lærer fra sig og inspirerer. Jorden Rundt blev i 2020 tildelt DMA “Børnejazzprisen”.

. . .

Jorden Rundt

Vokal: Malene Kjærgård
Trompet, ukulele og slagtøj: Maj Berit Guassora
Guitar: Regin Fuhlendorf
Kontrabas: Tobias Dall
Slagtøj: Victor Dybbroe