HEKA

Fysisk teater Underholdning

Hvis du tror, at en jonglør er en jonglør, så tager du fejl? Det britiske kompagni Gandini tager jonglering til helt nye højder i showet HEKA og du forstår pludselig, at en jonglør også kan være en sand magiker.

Heka er navnet på den egyptiske gudinde for magi. Og det er netop, hvad der er på spil i denne forestilling, hvor jonglering og trylleri går hånd i hånd. Publikum bliver i tvivl om, hvad der er illusion og hvad der er virkelighed, når boldene flyver gennem luften, når genstande leviterer, dukker op og forsvinder for vores øjne med et fingerknips. Med en god portion humor, ekvilibrisme og flair for absurditeter omfavner HEKA alt det, som fænger og fortryller sit publikum, når det exceptionelle hold af internationale jonglører sendes på scenen denne aften i Albertslund.

. . .

Gandini Juggling i samarbejde med Wildtopia by Karen Toftegaard

Instruktører: Sean Gandini og Kati Yla-Hokkala
Trylleri-konsulenter: Yann Frisch, Kalle Nio
Performers: Kate Boschetti, Sean Gandini, Tedros Girmaye, Kim Huynh, Sakari Männistö, Yu-Hsien Wu, Kati Ylä-Hokkala
Kostumer: Georgina Spencer
Lysdesign: Guy Hoare
Musik: Andy Cowton