Hannibal & Jerry

Børn Teater

Wikke & Rasmussen har i mange årtier sat standarden for musikalske, humoristiske og skæve filmoplevelser for hele familien. Nu bliver en af deres allerstørste succeser Hannibal & Jerry for første gang til teater og det endda med Wikke & Rasmussen selv som instruktører.

Forestillingen er en hjertevarm fortælling om, hvordan venskab overvinder alt: Hannibal bestiller ikke andet end at hænge. Hans dage slæber sig kedsommeligt afsted, mens Bedste hønsestrikker, og forældrene uophørligt fortæller, hvordan raske drenge fik tiden til at gå i gamle dage. Først da den talende hund Jerry flytter ind, får hverdagen farver, og de to bliver verdens bedste venner.
Onkel Morfar og Morbror Harry er imidlertid på jagt efter en ny forretningsidé til Onkels Morfars legetøjsfabrik. Morbror Harry har skuffet med et utal af dårlige påfund, så da han får nys om Jerrys særlige talent, beslutter han sig for at kidnappe Jerry. Det er nu op til Hannibal og hans familie at redde Jerry.

Forestillingen er farverigt og fantasifuldt iscenesat af Astrid Lynge Ottosen. Og musikken, som bl.a. byder på hits som ‘Brug dit hjerte som telefon’ er arrangeret af Bossy Bo, som bl.a. stod bag musikken til filmen Terkel i knibe.

. . .

Folketeatret

Medvirkende: Ludmilla Faber Striim, Emil Veber Rasmussen, Mikkel Becker Hilgart, Lea Thiim Harder, Donna Cadogan, Christine Gjerulff, Niels Skovgaard Andersen, Henrik Lykkegaard
Iscenesættelse og dramatisering: Wikke & Rasmussen
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen
Musikalsk arrangør: Bossy Bo