Dagen derpå, når juleanden er spist og gaverne pakket ud, kan man slå mave og indtage åndelig føde i MusikTeatrets koncertsal til et fest-potpourri af ballet-hits. Kom indenfor til en jule-galla-forestilling, hvor man træder ind i et magisk og fantastisk juleunivers, som både tiltager det garvede balletpublikum og dem, der for første gang bevæger sig ind til florlet dans i tåspids-sko.
Aftenen begynder med varmen og glæden, som vi kender den i Nøddeknækker-balletten, hvor børnene venter i spænding, musikken spiller og der danses om juletræet. Og så falder Clara i søvn – og drømmene begynder. Clara transporteres ind i et åndeløst drømmeunivers, hvor hun møder figurer fra de allermest kendte og ikoniske balletter: Svanesøen, Don Quixote, Flammer over Paris, Paquita, Tornerose, Korsaren, Fyrst Igor og Carmina Burana, og hvor scenerne udfolder sig som elegante perler på en snor. Hver scene, hver drømmesekvens, afslører et nyt univers – fra æteriske svaner og snefnug til fyrrige spanske dansere – og udgør tilsammen en fortryllende rejse ind i den klassiske ballets indtagende verden.
Ballet Del’Art er et cast bestående af internationale, virtuose balletstjerner fra hele verden, som lægger vejen forbi MusikTeatret Albertslund den 25. og 26. december med to forskellige balletforestillinger!
Ballet Del’Art
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause