Benched

Fysisk teater

Tag plads! Sæt dig ned! Du er bænket! Sat af! Sat sammen! Sidder du det rigtige sted?

Legendariske Uppercut Danseteater leverer en fysisk fortælling om livets store og helt små spørgsmål. Om at sætte sig til rette. Om at turde at sætte sig skævt, om at sidde på tværs, om at blive sat, sat af eller bænket. Om at tage, skabe, og give plads, og helst at huske at gøre det, inden du falder på røven, der hvor bænken ender.

Uppercut Danseteater har gennem 40 år skabt hårdtslående, ekvilibristiske forestillinger målrettet både det voksne, det unge og det yngste publikum. Forestillingerne lægger sig i et dynamisk krydsfelt mellem moderne dans, breakdance, hiphop og teater. Fortællingerne serveres med et glimt i øjet og med et råt og fysisk udtryk i hele kroppen.

Mød fem uforfærdede, energiske og eminente dansere.

. . .

Støttet af Statens Kunstfond.

Uppercut Danseteater

Medvirkende:

Dansere: Mark Philip, Jens-Antonio Schyth Brøndum, Adam Tocuyo, Patrick Afuale Eirup & Mr. Kriss
Idé, koncept og koreografi: Stephanie Thomasen
Scenografi: Johan Kølkjær
Lysdesign: Peter Løkke
Musik: 35th Parallel, René Aubry, Estas Tonne og Rodrigo y Gabriela