Denne aften hænger der som udgangspunkt fem reb i MusikTeatrets sceneloft. Og så går det ellers løs med en kalejdoskopisk og akrobatisk forestilling, hvor fem artister både svæver vægtløst, meditativt i rummet og udfolder sig risikofyldt med kroppen som vægtklods i en motoriseret scenografi.
Der tegnes linjer i flere dimensioner i rummet, når artisterne bevæger sig i alle retninger og højder. Der skabes former og figurer og mønstre på kryds og tværs. Musikken indhyller forestillingen og publikum i nøje tilrettelagte toner. Æstetikken er minimal, men udtrykket og indtrykket maksimalt.
Det er en aften af de helt særlige, hvor MusikTeatret Albertslund sætter en fed streg under, hvad banebrydende ‘fysisk teater’ er og kan.
. . .
Støttet af Statens Kunstfond.
Wired Studio Koncept
Koreografi: Simone Wierød
Performere: Saana Leppaänen, Stina Otterström, Moa Karlsson, Sini Saari, Laura Kivistik
Arkitekt: Standard Practice
Musik: MERCY (Tim Panduro + Esben Valløe)
Lysdesign: Anders Kjems
Kostumedesign: Marie Nørgaard Nielsen
Tekniker/rigger: Stefan Goldbaum Tarabini
Producer: Art and About
Co-producer: Bora Bora – Dance and Visual Theater