Anne Linnet & Danmarks Underholdningsorkester

Musik

Gennem mere end 50 år har Anne Linnet skrevet tekster og melodier til vores fælles sangbog. Man kan nævne i flæng: Smuk og dejlig, Barndommens Gade, Glor På Vinduer, Tusind Stykker og Forårsdag – Hun er stemmen, der rummer den største glæde og den dybeste sorg. Pop og poesi. Hun har kort sagt sat ord på vores liv og følelser og fundet vej til både vores hjerter og vores hitlister, gang på gang.

Nu har du en enestående mulighed for at opleve Anne Linnet og gå ombord i hendes allerstørste hits, når hun kommer til Albertslund sammen med Danmarks Underholdningsorkester. Selv siger hun:

“Alle de sange, jeg skriver, har haft sin tid og betydning for mig gennem mange år. Men på et tidspunkt er de blevet givet videre til dem, der lytter, og har på den måde fået sit eget liv og egen rejse. De er mine, men også jeres. At få muligheden for at spille dem live, i rammer som disse og med et hav af dygtige musikere, er noget, jeg ser frem til at dele. Der er ingen tvivl om, at de her koncerter bliver noget ganske særligt for mig. Og det håber jeg også, de gør for jer”.

. . .

KIN & Danmarks Underholdningsorkester