Heino Hansen's Første Comedy Show

Nu gæster Heino MusikTeatret Albertslund igen - nu med sit 'Første Comedy Show'

Glæd dig til ualmindelig krøllet stand-up fra en landets mest fremadstormende komikere, når han i sit allerførste, klassiske stand up-show tager os med til lige nøjagtig dét øjeblik, han fandt ud af, han var sjov.

Året er 1998. På Sct. Jørgens Skole i Næstved har en dengang 14-årig Heino Hansen netop afleveret en dansk stil, der lagde hele klassen fuldstændig ned af grin. - "Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til". Generte og anonyme Heino blev til klassens sjoveste - fra den ene dag til den anden. "Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved, blev altså mit første comedyshow" - og du får i dette show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne, og "måske du får lov at høre min danske stil", siger komikeren.

Heino Hansen debuterede som stand up-komiker i 2008, og allerede halvandet år senere blev han nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Senest er Heino blevet et hit hos de danske tv-seere efter sin medvirken i det populære program 'Stormester', og han står ligeledes overfor den fornemme opgave som kommende vært på programmet Klipfiskerne. Med sit lunefulde og herlige væsen, og ikke mindst skarpe leveringer, har Heino Hansen indskrevet sig som et af de mest talentfulde spillere på den danske comedyscene.

Glæd dig til at opleve hans første klassiske stand up-show med den passende titel: 'Heino Hansens Første Comedy Show'.

Billetsalg starter 1. juli 2021

Corona:

MusikTeatret følger gældende restriktioner i forhold til forsamling, afstand og andet.
Derfor er antallet af sæder blevet begrænset og vi indlægger, automatisk, 1 tomt sæde mellem hver booking.
Husk Coronapas (max 72 timer gammelt) og mundbind, som skal bæres indtil man sidder på sin plads i salen.

Har du brug for hjælp, kan du kontakte MusikTeatret på kontor@mute.dk eller på telefon - se www.mute.dk
Spilletid: 1 time og 30 min.
Tor 17/03
19:00
© MusikTeatret Albertslund    •    Bibliotekstorvet 1-3    •    2620 Albertslund    •    Telefon: 4364 0244    •    E-mail: kontor@mute.dk
Luk bestillingsvinduet