Pippi Langstrømpe

Folketeatret er tilbage med endnu en forrygende familieforestilling

Denne gang kan børn og voksne glæde sig til Astrid Lindgrens elskede børnebogskarakter Pippi Langstrømpe.

"Her kommer Pippi Langstrømpe" gjalder det gennem de fredelige gader, da Pippi med det ræverøde hår ankommer med både hest og abe til Villa Villekulla. Sådan en mærkelig pige har folk i byen aldrig mødt før. De pæne og artige nabobørn, Tommy og Annika, bliver straks gode venner med Pippi: Hun lærer dem, at de voksne ikke altid har ret, og de udfordrer hende til at prøve at gå i skole og til at lære bordskik. Ingen af delene har hun prøvet før, for det blev der ikke lige tid til, mens hun sejlede rundt på de syv have sammen med sin far, Kaptajn Langstrømpe. Men Pippi lader sig heldigvis ikke begrænse, for hvordan kan man vide, hvad man kan, hvis man aldrig har prøvet det!

Alle elsker Pippi
Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi Langstrømpe, skabt i 1945, er kendt og elsket i hele verden blandt mange generationer, og den vidunderlige Pippi er stadig mange børns heltinde. Hun tør vende de voksnes mærkelige regler på hovedet, og hun er verdens stærkeste pige, både fordi hun kan løfte en hest, og fordi hun kan finde ud af at bo helt alene. Pippis fantasi er også stærk og levende, og det er godt, når man har en mor i himlen, en far, der er sørøver og en Frk. Prysselius, der vil sende én på børnehjem.

Denne version af Pippi Langstrømpe er livlig, men også tilsat et strejf af alvor, der ikke skjuler, at Pippi savner sine forældre. Forestillingen byder på et genhør med Georg Riedels skønne melodier, som huskes fra tv-serien fra 1968.

Forestillingen er anbefalet fra 6 år og op

Medvirkende:
Siw Ulrikke Maibom, Linea Høeg Olsen, Jacob Weble, Ulrik Windfeldt-Schmidt, m.fl.
Instruktion og bearbejdelse: Birgitte Næss-Schmidt
Oversættelse og bearbejdelse: Ninette Mulvad
Scenografi: Benjamin la Cour
Kapelmester og arrangør: Anders Ortman


Folketeatret


Corona:
MusikTeatret følger gældende restriktioner i forhold til forsamling, afstand og andet.
Spilletid: 1 time og 55 min.
Søn 21/11
16:00
© MusikTeatret Albertslund    •    Bibliotekstorvet 1-3    •    2620 Albertslund    •    Telefon: 4364 0244    •    E-mail: kontor@mute.dk
Luk bestillingsvinduet