Sommer i Tyrol

VEJLEDNING i den specielle købsmetode i forhold til Corona Kriterierne:
Alle ledige pladser kan købes - men for at holde afstand til dem, der sidenhen køber billetter, skal man gøre følgnde:
Skal man bruge 1 billet - skal man vælge en af "Solobilletterne" , så man ikke efterlader solobilletter.
Skal man bruge 2 billetter - skal man vælge en fri "Duo-mulighed", så man ikke efterlader solobilletter.
Skal man bruge 3 billetter - skal man finde en Trio-åbning".
Skal man bruge mere end 3 billetter, kan man vælge en kombination, der giver det ønskede antal og ikke efterlader solobilletter.
Man kan skrive til www.mute.dk for en præcis hjælp !!



Folketeatret puster igen støvet af en kendt og elsket operette: Denne gang rejser vi til de østrigske alper til en munter Sommer i Tyrol.

Her klinger de kendte og elskede toner fra sange som Ja, ja, ja - nu kommer jeg og Man kan jo ikke gøre for at man har charme, mens der på gæstgivergården "Den hvide hest" hersker en stemning af rent halløj på tyroler-hotellet. Overtjener Leopold har forelsket sig i værtinden Josepha, som er forelsket i undertøjsfabrikanten Sülzheimer, som mest er forelsket i sig selv, indtil han møder den charmerende, læspende Clara.

Amorinerne flyver forvildede rundt over alpetoppene og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller, om hvorvidt den nyopfundne undertøjs-heldragt skal knappes forfra eller bagfra. Først da selveste Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads.

Instruktør Rolf Heim har bearbejdet med en kærlig hilsen til komedie-serien Halløj på Badehotellet og et skævt blik på den danske filmversion af denne elskede, musikalske komedie.

Jesper Groth, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Marie Mondrup, Troels Malling, Clara Ellegaard Stegger, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass, Maria Corydon
Spilletid: 1 time og 55 min.
Fre 23/04
19:30
© MusikTeatret Albertslund    •    Bibliotekstorvet 1-3    •    2620 Albertslund    •    Telefon: 4364 0244    •    E-mail: kontor@mute.dk
Luk bestillingsvinduet