Pianoman'en - hyldest til Billy Joel


 

PIANOMAN'EN FRA NEW YORK
En hyldest til Billy Joel


Hvem har ikke prøvet at skråle med på "Uptown girl, She's been living in her uptown world..." på ét eller
andet tidspunkt? Nu kommer historien om dette og mange andre af Billy Joels helt store hits.

PIANOMAN'EN FRA NEW YORK - En hyldest til Billy Joel blev én af sidste sæsons store succeser, så nu får
hyldestkoncerten en velfortjent repremiere i efteråret 2024. Pressen skrev bl.a. sidste år: "Publikum kunne
ikke sidde stille, og taget var ved at lette til tonerne af Billy Joels sange".

PIANOMAN'EN FRA NEW YORK fortæller den musikalske historie om Billy Joels liv og karriere. Om opture og
nedture og hvordan en knægt fra Bronx, der helst ville være professionel bokser i stedet gik hen og blev
verdens mest populære piano man med et albumsalg på over 150 millioner eksemplarer - og med hits som
"Uptown Girl", "Just The Way You Are", "Tell Her About It", "Honesty", "New York State Of Mind" og
selvfølgelig signatursangen "Piano Man".

PIANOMAN'EN FRA NEW YORK er fyldt med uimodståelige hits, og på scenen bliver sangene fortolket af en
suveræn kvartet af professionelle sangere og musikere; Morten Bytofte, Rune Vestergaard Schmidt,
Marianne Lewandowski og Niels Rahbech
, der byder jer velkommen til en aften med fed musik, lækker lyd
og skøn stemning, sat i scene fra en bar midt på Manhattan.

Hyldestkoncerten er produceret af MusicalDanmark, der også stod bag de sidste par års store
turnesucceser Candle In the Wind, In The Air Tonight samt det kommende hyldestshow, Se Venedig og dø.

PIANOMAN'EN FRA NEW YORK varer 125 min. inkl. pause

 

  • Spilletid:
    Genre:
    Censur:
  • 125 min.
    Koncert
    Ingen