
Nu genopstår kultfiguren, Damen med de blå tænder, i en musikalsk forestilling. Figuren blev skabt af Mette Horn og Lotte Svendsen til TV-satiren Emmas Dilemma.
'Damen med de blå tænder' fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af venner og bekendte; livsvidner til hendes intense og kompromisløse færd som frontkæmper og sandsigerske i årtier. Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.
Ved sin side har damen sin tjenende åndsfælle, der - ud over at agere mundskænk og middagspianist - netop har oprettet en profil på Elitedaters.
Aftenen bliver, til stor irritation for ejendommens lydfølsomme persongalleri: højlydt, humørfyldt og våd. I en tsunami af rødvin reflekterer damen og hendes prygelknabe over livets store spørgsmål.
MEDVIRKENDE: Mette Horn, Torben Steno, Christiane Bjørg Nielsen og Sophie Marie Jeppesen
Folketeatret
-
Spilletid:
Genre:
Censur: -
90 min.
Teater
Teater